Tilknytning til Sct. Mikkels Kirke

 

Som medlem af folkekirken hører du som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor du bor. 

Du kan finde dit sogn på sogn.dk. - klik her

 

Når du bliver døbt, bliver du automatisk medlem af folkekirken.

Som medlem af folkekirken betaler du kirkeskat. Kirkeskatten er et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne. Du kan ikke være medlem uden også at være døbt. Det er mest almindeligt, at man bliver døbt, inden man fylder et halvt år eller i konfirmationsalderen, men det er også muligt at blive døbt som voksen.

 

Indmeldelse
Hvis du ikke er blevet døbt, og du ønsker at melde dig ind i folkekirken, skal du henvende dig til din sognepræst eller kordegn for at blive døbt.

Børn, der er fyldt 15 år, skal give deres samtykke, inden de kan meldes ind i folkekirken. Både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken.

 

Jeg vil gerne genindmeldes
Hvis du har meldt dig ud af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, skal du henvende dig skriftligt til den kirkebogsførende sognepræst - klik her

Så er du genindmeldt, når anmeldelsen er registreret.

 

Sognebåndsløsning
Som medlem af folkekirken hører du som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor du bor. 

Du kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte dig til en præst i et andet sogn.

Ved at løse sognebånd får du ret til at blive betjent af den præst, du har løst sognebånd til.

 

Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du henvende dig til den præst, du ønsker at slutte dig til.

Anmodningen om at løse sognebånd skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse.

Hvis præsten ønsker det, skal du give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.

 

Du kan finde dit aktuelle sogn på sogn.dk. - klik her

Læs mere om sognebåndsløsning her